Jeg er nu kommet til Awasa. Eller dvs i fredags. Jeg var så heldig at missionærparret havde en ledig plads i bilen på vej hjem fra Addis (de var tilfældigvis også i Addis!).

Torsdag aften sagde jeg farvel til mine to gode venner: Anton og Kasper. Kommer til at savne deres selskab…en hel del! Jeg er virkelig taknemmelig for knap en måned fuld af gode oplevelser og intern humor ;) Håber de er kommet godt hjem!?

Det bliver nogle meget (!) anderledes måneder her i Awasa. Det er helt sikkert. Jeg bor her hod Bodil og Peter Lanting og mit arbejde kommer hovedsageligt til at bestå i undervisning af deres søn Mathias. Vi har lige haft første undervisningsdag i dag. Lidt engelsk, musik, sport og dansk. Synes vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden. I morgen skal vi have hjemkundskab og lave mad til hele familien. Spændende!

Startede ud med en forlænget weekend hernede da det var ortodoks helligdag i går. Har lavet en masse interessant i weekenden. Fejrede Daniel og Mathias’ fødselsdag samtidig og fik god gammeldags brunsvirre. Tog ud og svømme med drengene og var med Peter til en indvielse af en kirke oppe i højlandet. Helt utrolig smukt sted!!
I går tog jeg med min ven Mesfin rundt i Awasa på hans motorcykel og blev lidt mere kendt med byen ;)

Jeg har det godt hernede og glæder mig til at se mere af hvad Gud har af planer!